1. mar. 2013

Nem (og lækker) chokolademousse

Varighed: 2 timer
Chokolademousse
Opskriften rækker til 4 portioner
  • 165 g. chokolade af eget valg
  • 2 æggehvider
  • 2 æggeblommer
  • 80 ml vand
  • 40 g. sukker
Fremgangsmåde
Chokoladen og vand hældes i en skål og smeltes over et vandbad. Når det er en ensartet masse, tages skålen af varmen og sættes til side for at køle af. 

Pisk æggehvider og sukker i en anden skål, så det bliver til en stiv marengs. Den skal kunne vendes på hovedet, uden noget falder ud.

Når chokoladen er kølet ned, tilsættes æggeblommerne og der røres. Marengsen vendes forsigtigt i chokoladen, lidt af gangen. Det er vigtigt det bliver gjort langsomt, da luften ellers vil forsvinde.
Når massen er ensartet, puttes den i glas og stilles på køl i 2 timer

OBS. Det er vigtigt du vælger "styrken" af chokoladen, efter hvordan moussen skal smage. Bruger du eksempelvis en 70% chokolade, vil du få en stærk, bitter chokolademousse, hvorimod en mælkechokolade på 30% vil være mere børnevenlig.

Prøv evt. forskellige varianter, med reven appelsin, mynte o.l. i.